I hjertet af Billund - Børnenes Hovedstad

Kastaniehjørnet ligger lige midt i Billund med Butikstorvet, LEGO® House og International School of Billund som nærmeste naboer. Her er kort afstand til alle hverdagens fornødenheder – og til oplevelser ud over det sædvanlige.

Det gode byliv

I Kastaniehjørnet bor du helt tæt på det gode byliv med masser af oplevelser lige rundt om hjørnet. 

Med udsigt til Billunds nye Butikstorv er der ikke langt til butikker og restauranter, hvor man kan nyde en frokost og følge med i byens summen.

Én på opleveren

Billund byder på mange muligheder for at få én på opleveren. Året rundt bliver der arrangeret events, koncerter og foredrag på byens scener og i dens kulturinstitutioner.   

Byens mange attraktioner byder velkommen til oplevelser i verdensklasse.  

Børnenes Hovedstad

Billund er Børnenes Hovedstad, hvor børn lærer gennem leg og er skabende verdensborgere.

Læs mere om byvisionen 'Capital of Children' her

Tæt på alt

Klik på kortet og udforsk området omkring Kastaniehjørnet

Tæt på daginstitutioner og skoler

Kastaniehjørnet ligger i kort afstand til både dagsinstitutioner og skoler.

Billund har to skoler: Den kommunale folkeskole BillundSkolen med elever fra 0.-9. klassetrin og International School of Billund, som tilbyder international børnehave og undervisning for 0.-9. klasse med fokus på læring gennem leg. 

En palet af kultur- og fritidstilbud

Billund byder på en stor palet af kultur og fritidstilbud – herunder Billund Kulturskole, som rummer både musikskole, kunstskole og balletskole, samt Billund Idrætscenter, hvor mange idrætsforeninger har til huse.  

Er du til en dukkert, finder du både svømmehallen Billund Bad og Lalandias Aquadome inden for kort afstand. 

Gode forbindelser til nær og fjern

Blot 400 meter fra Kastaniehjørnet finder du busstationen med forbindelser til bl.a. Grindsted, hvor det nærmeste gymnasium ligger.

Med gode vejforbindelser er Esbjerg, Herning, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia alle under en times kørsel væk.

Har du brug for at komme endnu længere ud i verden, tilbyder Billund Airport både rute- og charterflyvninger til en stor del af verden. 

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad har der tidligere ligget på grunden?

    Tidligere lå Billund VVS på arealet. KIRKBI erhvervede ejendommen i 2015, efter at Billund VVS havde flyttet sine aktiviteter til Montanavej.

  • Hvorfor navnet Kastaniehjørnet?

    Byggeriet har fået sit navn efter Billunds ikoniske træ: kastanjetræet i rundkørslen ved Vejlevej/Hans Jensensvej. Hvert år til jul er det smukt pyntet med et hav af julelys.

    Træet er blevet reddet flere gange og senest flyttet i 1986 til sin nuværende placering.

  • Hvilke skoler ligger tæt på?

    International School of Billund bliver din nabo mod øst. 

    BillundSkolen ligger på Kærvej ca. 1 km mod syd. 

  • Er der offentlig transport?

    Busstationen ligger ved siden af Billund Centret ca. 400 meter fra ejendommen. Der går busser til bl.a. Aarhus, Vejle og Esbjerg.

  • Hvilke indkøbsmuligheder er der i nærheden?

    Ejendommen ligger centralt placeret i Billund med gåafstand til et bredt udvalg af detailforretninger, spisesteder samt apotek.

    Rema 1000, ABC Lavpris og SuperBrugsen ligger inden for en radius af 400 meter. Netto ligger længere nede ad Hovedgaden.