Fælles projekt for fremtidens Billund

KIRKBI, Billund Kommune og Billund Boligforening er gået sammen om at opføre et fælles byggeri – Kastaniehjørnet - i hjertet af Billund.

Med lejligheder, almene boliger og demensboliger under samme tag, lever Kastaniehjørnet op til de høje ambitioner i Billund Byvision og skaber mulighed for, at generationer kan mødes på tværs.

Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2021.

Lyse lejligheder med udsigt til midtbyen

Med udsigt til det nye Butikstorv og LEGO House opfører KIRKBI 28 lejligheder på mellem 96 og 178 m2 til udlejning fra efteråret 2021.

Alle lejligheder er lyse lavenergiboliger med altaner og store vinduer og indrettes med smukke, holdbare elementer i høj kvalitet.

Boligerne opføres som en del af et større kompleks på cirka 6.600 m2 i varierende højder fordelt på op til seks etager. Der er lagt vægt på bygningsmæssige detaljer med en lys og nordisk arkitektur og med uderum knyttet til alle lejligheder.

Bo moderne og energivenligt

Bygningen er tegnet af BIG (Bjarke Ingels Group), og der er lagt vægt på bæredygtighed, funktionalitet og adgang til altaner og udeliv.

Byggeriet bliver opført som et lavenergibyggeri i mursten med solceller monteret på taget.

Bygningens arkitektoniske stil afspejler et legende udtryk med kubistiske moduler stablet forskudt, så der opstår fremspring og lommer i en form for ”terrasser".

Er du interesseret?

Med udsigt til det nye Butikstorv og LEGO House opfører KIRKBI 28 lejligheder på mellem 96 og 178 m2 til udlejning fra efteråret 2021. Byggeriet af Kastaniehjørnet er i fuld gang, men detaljerne om indflytningsdato og husleje er endnu ikke klar.

Hvis du tilmelder dig vores mailingliste, så giver vi dig besked, når der er nyt om byggeriet og når vi er klar med flere detaljer.